Det, man i lastbilbranchen kalder overdrejning, er noget, man helst vil undgå – både ud fra et sikkerhedsmæssigt og et omkostningsmæssigt perspektiv.
Lastbiler med anhænger eller påhængsvogn kan i hverdagen blive udsat for en hel del situationer, der kan være mere eller mindre vanskelige at håndtere.
Overdrejning er netop sådan en situation. Det indebærer, at påhængsvognen drejes ind mod lastbilen i en vinkel, der er for snæver. Det kan blive dyrt, hvis dele af køretøjet bliver beskadiget ved overdrejningen, både i form af reparationsomkostninger og stilstandstid.
Det kan ske ved kørsel i glat føre i fremadgående retning, men det er også almindeligt ved bakning. Det kan for eksempel ske, hvis man ikke vil frakoble køretøjet, men i stedet vinkler det i forhold til anhængeren eller påhængsvognen, så man kan tippe lasten af over trækstangen, hvilket altid sker ved bakning. Det kan også ske, når man befinder sig på en trang vendeplads og er nødt til at vinkle vogntoget for at komme rundt, når man henter tømmer inde i en skov eller ved entreprenørkørsel, f.eks. ved vejarbejde eller på byggepladser.
Man kan ikke med 100 % sikkerhed vide, ved hvilken vinkel der opstår overdrejningsskader, eller ved hvilken vinkel man ikke længere kan kompensere og redde situation, for det afhænger helt af køretøjets opbygning.
Du kan også læse om omkostningerne ved overdrejning i vores blogindlæg ”Hvilke konsekvenser har skader og reparationer som følge af overdrejning?”.
Hvis du har spørgsmål vedrørende overdrejning, og hvordan det kan påvirke dit køretøj, er du velkommen til at kontakte os for at få hjælp af vores eksperter.