Overdrejningsskader kan forekomme i flere forskellige transportsammenhænge, og omkostningerne kan i sagens natur være høje. Findes der en måde at undgå disse skader på?
Når en lastbil med påhængsvogn udsættes for overdrejning, er det ikke blot alvorligt set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt: Ingen har lyst til at møde en vogn eller anhænger, der har revet sig løs fra det trækkende køretøj. Men det medfører også store omkostninger.
Overdrejningsskader kan opstå i forbindelse med vejarbejde, på byggepladser og ved tømmerkørsel i skoven, når lastbilen bakker på et sted, hvor pladsen er trang, og trækstangen vinkles for skarpt ind mod lastbilen, så den ganske enkelt går imod de øvrige komponenter, der er monteret på chassiset. Det medfører hurtigt mekaniske skader.
Omkostningerne kan variere, men én ting er sikkert: Der er risiko for, at de bliver høje. Hvis du beskadiger f.eks. gavle, trækbjælke, kobling, trækøje og trækstang, kan omkostningerne lande på alt mellem 13.000 og 50.000 kr. – pr. skade. Og det er blot reparationsomkostningerne, efter at en inspektion er udført.
Ved de overdrejningsskader skal koblingens horisontalbolt altid kontrolleres i henhold til gældende retningslinjer "Retningslinjer for inspektion, service og vedligeholdelse".
Dertil kommer lastbilens stilstandstid, som fører andre problemer med sig såsom mistede opgaver, forsinkede kundeleverancer, logistikplanlægning og personalespørgsmål m.v.
VBG foretog en undersøgelse blandt kunderne og fandt ud af, at netop overdrejningsproblematikken er noget, de ønsker sig et værktøj til at håndtere.
VBG sætter altid sikkerheden i højsædet, og i dette tilfælde kombineres det med en innovativ løsning på et problem, der forekommer jævnligt inden for transportbranchen.
Et af vores udviklingsprojekter er netop et system, der kan advare mod overdrejning. Altså et system, som, når der er ved at ske overdrejning, advarer føreren i så god tid, at han kan nå at rette op og afværge situationen. På denne måde øges ikke bare sikkerheden for føreren og medtrafikanterne; man undgår også de dyre skader på vogntoget, som vi beskrev tidligere.
Læs også: ”Nyt system, der advarer om overdrejning”
Husk, at VBG's "Retningslinjer for inspektion, service og vedligeholdelse" altid skal følges for at opnå en korrekt vurdering. Her er det beskrevet, hvordan en inspektion og vurdering af en skade skal udføres, og hvordan service og vedligeholdelse skal udføres på den rigtige måde, så produkterne holder længst muligt.