Hvordan ser klimamålene ud, og hvordan harmonerer de med større godstransporter fremover? Der er naturligvis flere aspekter ved dette, og der ser ud til at være en klar miljøgevinst ved at begynde at anvende højkapacitetstransport, såkaldt HCT (High Capacity Transport).
Hvordan er klimamålene?
Med Parisaftalen i ryggen sigter Europa med den europæiske grønne pagt1 mod at reducere CO2-udslippene med 50 eller 55 % inden 2030 i forhold til det nuværende niveau og på længere sigt at nå nulemission inden 2050. Parallelt med dette anslår forskerne2, at transporterne i samme tidsrum vil stige med 300 % i forhold til det nuværende niveau. Da godstransport i dag i vid udstrækning sker på en måde, der bidrager til CO2-udledningen, er ligningen tydeligvis svær at få til at gå op, i hvert fald hvis vi fortsætter med den transportform, vi bruger i dag.
Fra politisk hold har det været en ambition at fremme udviklingen mod emissionsfrie vejtransporter med elektrificering, nye typer brændstoffer, flere intermodale transporter og intelligente transportsystemer. Med hensyn til jernbane- og søtransport går udviklingen også mod nul udledning, og der sker også forandringer på andre områder. Men udviklingen går langsomt, og den går for langsomt til at matche klimamålene i 2030 og 2050, hvilket ifølge forskerne er et absolut must, hvis vi skal redde planeten. Mens vi udvikler teknologien, der skal gøre transporterne emissionsfrie, er vi derfor nødt til at anvende, hvad vi har til rådighed, på bedste vis.
HCT er en løsning
HCT er en stor gevinst for vejtransport, da denne transportform medfører mindre CO2-udledning. Det er en kendsgerning. VBG har tidligere skrevet om de HCT-projekter, vi medvirker i, og som viser, at HCT allerede med den nuværende teknologi i køretøjer er med til at reducere CO2-udledningen med op til ~30 %. Det skyldes, at vogntog med 6 standardvogne kan erstattes med 3 vogne af den type, vi i Norden kalder HCT-vogntog, eksempelvis DUO-trailere3. HCT giver en mere effektiv udnyttelse af køretøjerne på vejene og reducerer CO2-udledningen med ~30 % pr. fragtet ton og kilometer.
Dog er den forventede stigning i antallet af transporter på 300 % en anden udfordring. Hvordan får vi alle disse transporter frem til den ønskede tid fremover? Kan vi acceptere, at mælken ikke er i køledisken, når vi skal handle ind, og at grunden til det er, at der ikke var nok lastbiler, eller egentlig nok chauffører, der kunne køre? Med HCT kan vi udnytte hver time, chaufføren kører, meget mere effektivt ved at fragte mere gods i samme transport.
Der er allerede i dag stor mangel på chauffører i transportbranchen, så hvordan skal vi håndtere en stigning på 300 % i antallet af transporter?
HCT er ikke det eneste svar på ovenstående udfordringer; derimod er det kombinationen af forskellige transportformer og den fremtidige teknologiske udvikling, der er svaret. Men HCT er bestemt en vigtig brik i denne komplicerede ligning og en relativt enkel løsning at starte med, da teknologien allerede findes.
Man kan allerede nu se HCT-køretøjer på de svenske veje, hvor de siden 2006 har været anvendt på forsøgsbasis med henblik på at indsamle fakta og data. HCT-vogntog er blevet anvendt inden for forskellige områder, f.eks. til gods- og tømmertransport. Vi har i dag stor viden om, hvad det kræver at få dette til at fungere godt.
HCT er bæredygtigt for miljøet og fremtiden.
- https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_en
- https://sciencebasedtargets.org/https://duo2.nu/, https://aeroflex-project.eu
- https://duo2.nu/,
https://aeroflex-project.eu/
Læs vores tips om aktiviteter "De 5 bedste tips til at blive bæredygtig"
