Hvad er en helbilsgodkendelse?

Har du behov for, at dine køretøjer kan bevæge sig frit inden for EU? Vil du gerne kunne sælge dit køretøj til et hvilket som helst land inden for EU? Så er det vigtigt, at du har en helbilsgodkendelse. Men hvad indebærer en helbilsgodkendelse egentlig?

Hvordan får jeg mit køretøj certificeret og helbilsgodkendt?

Teknisk harmonisering inden for EU er baseret på helbilsgodkendelse, en såkaldt Whole-Vehicle Type-Approval (EU-WVTA). Ved hjælp af en helbilsgodkendelse kan en køretøjsproducent få et certifikat – en typegodkendelse – til en køretøjstype i et EU-land. Derefter kan køretøjstypen sælges og bevæge sig frit inden for hele EU uden yderligere test eller godkendelser.

Selve certifikatet udstedes af et EU-lands typegodkendelsesmyndighed. I Danmark er det Færdselsstyrelsen (SE Transportstyrelsen, NO – Statens vegvesen, DE – Kraftfahrt-Bundesamt (KBA), FI – Finnish Transport and Communication Agency (Traficom), UK – Vehicle Certification Agency VCA).

Grundlaget for en helbilsgodkendelse har indtil nu været EU-direktiv 2007/46, som definerer rammerne, hvad angår sikkerhed og miljø, samt et antal UNECE-regler, som definerer yderligere tekniske krav, et køretøj skal opfylde, for at det kan bruges frit inden for EU.

Den test, der ligger til grund for udstedelsen af et certifikat, udføres på grundlag af de fastsatte regler for helbilsgodkendelse og gennemføres af en teknisk tjeneste i samarbejde med producenten. Flere forskellige organisationer kan fungere som teknisk tjeneste (TS), og det er den ansvarlige myndighed i det enkelte EU-land, som udpeger de tekniske tjenester, der kan benyttes. Det kan være virksomheder i eller uden for det pågældende land.

Opdaterede regler

Den 30. maj 2018 vedtog EU, at reglerne for helbilsgodkendelse skulle opdateres med en ny forordning, EU 2018/858, om typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer og komponenter, der anvendes i de køretøjer, som skal certificeres. Andre forordninger, som indgår i helbilsgodkendelsen, er EF 715/2007 og EF 595/2009, som begge er blevet opdateret i forbindelse med denne gennemgang, samt en række UNECE-forordninger.

Det betyder, at direktiv 2007/46/EF fra den 1. september 2020 ikke længere gælder for nye typegodkendelser.

Hvad kommer det til at betyde?

Baggrunden for opdateringen af reglerne for helbilsgodkendelse er konsekvenserne af dieselskandalen (2016), idet en grundig analyse af skandalen påviste et behov for ændringer i reglerne og for markedsovervågning.

EU skriver, at de opdaterede regler vil give os:

1. Bedre og mere uafhængig typegodkendelse og prøvning af køretøjer, før de lanceres på markedet
   • Tekniske tjenester vil være underlagt regelmæssig og uafhængig kontrol i henhold til strenge kriterier, hvilket er et krav, for at de kan udnævnes af en medlemsstat til at prøve og inspicere nye køretøjsmodeller og bevare denne status. Både Kommissionen og de øvrige medlemsstater kan gøre indsigelse mod en udnævnelse, hvis kravene ikke er opfyldt.
   • Kommissionen vil undersøge de nationale typegodkendelsesmyndigheder for at sikre, at reglerne anvendes konsekvent i hele EU.
   • Kommissionens forslag om at ændre betalingssystemet for at undgå, at de tekniske tjenester modtager betaling direkte fra producenten, blev ikke vedtaget.
     
     
2. Øget kontrol af de biler, der allerede findes på EU-markedet
   • De nuværende regler for typegodkendelse gælder hovedsageligt forhåndskontrol af prototyper fra produktionslinjen, men i fremtiden bliver medlemsstaterne tvunget til at foretage regelmæssige stikprøvekontroller af køretøjer, der allerede findes på deres marked, og resultaterne af kontrollerne vil blive offentliggjort.
     
     
   • Alle medlemsstater vil fremover kunne indføre øjeblikkelige beskyttelsesforanstaltninger i deres eget land mod køretøjer, som ikke opfylder kravene, hvor de i dag er nødt til at vente på, at den myndighed, der har foretaget typegodkendelsen, indfører foranstaltninger.
     
3. Tilsyn på europæisk niveau
   • Kommissionen vil fremover kunne gennemføre markedsovervågning uafhængigt af medlemsstaterne og iværksætte tilbagekaldelser af køretøjer på EU-niveau. Den vil også kunne modsætte sig udnævnelsen af tekniske tjenester og pålægge producenter og tekniske tjenester bøder på op til 30.000 euro pr. bil, som ikke opfylder kravene.
   • Kommissionen vil stå i spidsen for et nyt forum, der skal sikre en mere ensartet fortolkning af EU-lovgivningen på området, fuldstændig gennemsigtighed ved manglende overholdelse af reglerne samt bedre og mere koordineret markedsovervågning fra medlemsstaternes side.

Kilde: European Commission/Press Corner 

Desuden vil en række tekniske krav, der er beskrevet i den såkaldte General Safety Regulation (GSR), også blive opdateret. Det, der frem for alt er fokus på, er at indføre krav om tekniske funktioner, som skal øge beskyttelsen af ubeskyttede medtrafikanter. GSR er primært baseret på de forskellige UNECE-forordninger, der som tidligere nævnt indgår i en typegodkendelse. I den opdaterede GSR vil der for eksempel være krav om funktioner såsom automatisk bremsning i tilfælde af fare, blindvinkelsystem, advarselssystem ved bakning m.m. Kravene til funktionerne indføres i forskellig grad, alt efter hvilken type køretøj der er tale om: personbil, let transportkøretøj, bus, tung lastbil eller påhængsvogn.