Siden den 1. september 2019 har regulativet UNECE R58 revision 3 været gældende for nye helbilsgodkendte køretøjer. Men fra og med den 1. september 2021 gælder reglerne for alle nyregistrerede køretøjer.
Det nye regulativ UNECE R58 revision 3 indebærer en ændring af regulativ nr. 58 og bygger på forskningsundersøgelser og et overordnet sikkerhedsmål om at mindske kollisionsskader. Målet er at garantere et højere sikkerhedsniveau for mennesker, der kører i personbiler, fordi de har en høj risiko for at blive alvorligt kvæstet eller omkomme, hvis den bil, de befinder sig i, kører op bag i en lastbil eller en anhænger.
Alle nyregistrerede køretøjer skal i henhold til UNECE R58 revision 3:
Køretøjet skal kunne modstå højere kræfter og have en lavere frihøjde for at forhindre påkørende biler i at blive trykket ind under lastbilen eller anhængeren ved en bagendekollision. Det kan lyde som en simpel sag, men i virkeligheden stiller det store krav til fabrikanter af underkøringsværn.
Det nye regulativ og kravene til underkøringsværn påvirker komponenterne, som helt grundlæggende skal konstrueres og testes til at kunne klare større belastninger. VBG har udviklet komplette og fleksible løsninger tilpasset et antal forskellige køretøjstyper, chassisbredder og monteringsbehov. Alle komponenter opfylder naturligvis kravene i gældende internationale regler og forordninger.