For de fleste chauffører er vejen snarere en arbejdsplads end en kilde til afslappende oplevelser. Ud af verdens cirka 18 mio. kilometer asfalterede veje er de fleste kun transportveje, der ikke har andet end intetsigende omgivelser. Nogle veje byder dog på så betagende landskaber, at mange synes, de er en tur værd alene af den grund. Hvilke ruter der er de mest naturskønne i verden, er naturligvis smag og behag, men her er mit udvalg af ruter, jeg gerne vil tage bare på kun af omgivelserne.
Denne vej bringer dig fra byen Te Anau til Milford Sound via fantastiske landskaber. Undervejs kan man se krystalklare søer, majestætiske klipper, tordnende vandfald og fantastisk regnskov. Selv om det kun er en køretur på to timer ville det tage år at udforske al den smukke natur langs denne 230 km lange vej til bunds.
"Der er tilstrækkelige visuel overbelastning her til at fylde en harddisk med digitale billeder" National Geographic
Køreturen fra Anchorage til kystbyen Seward er ca. 200 kilometers overflod af storslåede landskaber. Vejen bugter sig i generel retning sydpå fra hav til bjerge til hav tværs over Kenai-halvøen og slutter i havnebyen Seward ved Resurrection Bay. Den amerikanske regering har udnævnt Seward Highway til en All-American Road, hvilket betyder, at den er værd en rejse i sig selv.
Denne populære turistvej går fra Lysebotn, der ligger inderst inde ved Lysefjorden, til Sirdal. Det er en ret ny vej, der blev bygget til arbejdskørsel under opførelsen af Tjodan-vandkraftværk i 1980'erne. Før den tid måtte folk i Lysebotn tage med båd, hvis de ville i kontakt med omverdenen. Denne utrolige vej er kun åben fra maj til oktober/november alt efter sneforholdene.
Denne dramatiske og spændende vej er en oplevelse, man ikke bør gå glip af. Trollstigen er en del af vejen Geiranger-Trollstigen, der byder på en række højdepunkter. Med 11 hårnålesving og et højeste punkt på 850 m over havet bringer vejen trafikanterne fra Isterdalen til Stigrøra om foråret og sommeren. På toppen er der gangbroer og udsigtspunkter, hvor man kan komme helt tæt på dette vilde og vidunderlige landskab.
Hvis du søger efter en betagende udsigt undervejs på turen, bliver du ikke skuffet over den alpine vej Grossglockner Hochalpenstrasse. Vejen går fra Fusch-Ferleiten i Salzburg til Heiligenblut i Kärnten og har været åben siden 1935. Undervejs er der 48 km med 36 sving, der fører gennem et landskab med grønne bjerge, is, farverige blomsterenge og vandfald, der alt sammen ligger i Østrigs største nationalpark. På turen dukker det majestætiske bjerg Grossglockner pludselig op og tårner sig op over hele området med en højde på 3.798 m. Denne høje alpine vej kan besøges med bil, bus, motorcykel eller endda cykel.
Læs mere om Grossglockner Hochalpenstrasse
Mange episke ruter har én ting til fælles: De går gennem bjergrige landskaber og kan derfor være ganske risikable at køre på. Hvis disse veje desuden bliver isglatte kan den dejlige oplevelse hurtigt forvandle sig til en meget ubehagelig situation. Husk derfor at medbringe snekæder, hvis der er en risiko for isglatte veje. Hvis du har automatiske snekæder, kan du trygt nyde det storslåede landskab uden at forlade førerhuset. God tur!