Branchetendenser på Transport 2023 i Herning

Del artiklen

I Danmark skal CO2-udledningen begrænses med en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, og VBG Driver Assist vækker interesse. Læs om vores trendspotting og indsigter fra Transportmessen i Herning 2023.

14 haller, 350 udstillere, 25.000 besøgende. Transportmessen i Herning lokkede også denne gang mange besøgende til, og VBG var naturligvis også til stede. Det er altid dejligt at få mulighed for at møde så mange kunder på kort tid og drøfte hverdagens problemer og løsninger ansigt til ansigt. Selvom vi har vænnet os til, at kommunikation og kundekontakt i stigende grad foregår digitalt, er det uvurderligt at mødes fysisk en gang imellem. På messen mødtes store lastvognsopbyggere, OEM'er og mindre IT-virksomheder, der udvikler tjenester til transportbranchen, med politikere og embedsmænd, som på de daglige seminarer formidlede den seneste viden om blandt andet den grønne omstilling i transportbranchen i Danmark. 

Vi fik forklaret, at et bredt flertal i Folketinget har forpligtet sig til at indfri reduktionsmålet på 70 procent i 2030, og hvis det skal lykkes, vil det naturligvis kræve store ændringer i alle dele af samfundet for både virksomheder og borgere. Som en del af det arbejde er der netop indgået en aftale om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler fra og med 2025. CO2-udledningen forventes at falde med ca. 0,3 mio. tons i 2025 og 0,4 mio. tons i 2030. Samtidig bliver det dyrere at køre i blandt andet København, Aarhus og Ålborg, der er kategoriseret som miljøzoner.

Fokus på forbedringer for vognmænd og chauffører

Selvfølgelig benyttede vi lejligheden til at fremvise den nye generation af koblinger, der har fået helt nye funktioner takket være den digitale teknologi. Desuden er der skabt mulighed for at opgradere med flere funktioner og integrere koblingen i lastbilens digitale systemer. Der var også stor interesse for den fuldautomatiske kobling, VBG MFC, der ikke er et nyt produkt, men stadig er ny for mange kunder. Behovene kan have ændret sig. Man har måske ændret, hvilken type last man kører med, eller hvor man kører henne. Man kan også have udvidet aktiviteterne og dermed fået andre behov, og så er man måske nysgerrig efter at optimere sit lastvognstog.

Så har vi kronen på værket lige nu, som er VBG Driver Assist – vores nye innovative system. For en vognmand er det jo altid interessant at spare tid og penge, og vi ved, at et system, der advarer om overdrejning og guider ved tilkobling, kan hjælpe med dette. På messen var der mange, der kom for at få demonstreret, hvordan det nye førerassistentsystem fungerer

 

Vil du tale om VBG Driver Assist?
Kontakt en ekspert

Kommentér dette indlæg

Abonnér på bloggen