5 TIPS TIL SIKKER MØRKEKØRSEL

Del artiklen
5 TIPS TIL SIKKER MØRKEKØRSEL
3:15

Om en måned går vi over til vintertid. Fra søndag den 31. oktober 2021 stiller vi uret en time tilbage, så det bliver lysere om morgenen og mørkere en time tidligere om eftermiddagen. Men hvordan påvirker det arbejdsforholdene for erhvervschauffører, der skal køre det meste af arbejdstiden i mørke? Og hvilke foranstaltninger kan man træffe for at øge sikkerheden i trafikken og ens eget arbejdsmiljø?

STØRRE RISIKO FOR AT KOMME UD FOR TRAFIKULYKKER I MØRKE

Ulykkesstatistikkerne siger, at der er 2-3 gange større risiko for at komme ud for et trafikuheld i mørke end i dagslys. Mørket påvirker os mennesker på mange måder, og for dem, der arbejder ude på vejene, øges arbejdsrisiciene på den mørke årstid.
Netop i førerhuset på en lastbil er det lettere at blive blændet af personbiler, der ikke er så vant til at køre i mørke og derfor ikke slukker fjernlyset, når de ser lastbilens positionslys.
Træthed fører til nedsat koncentration, og mørket gør det sværere at opdage eventuelle forhindringer eller farer i tide. Mellem kl. 03 og 05 er risikoen størst, da kroppen biologisk sænker blodtrykket til det laveste i løbet af dagen for at give kroppen den hvile, den har brug for.

REFLEKSER FORHINDRER ULYKKER

Fra november til januar er fodgængere involveret i en tredjedel af alle trafikuheld. Man mener, at dette skyldes, at mange af dem, der befinder sig i trafikerede miljøer, ikke bruger reflekser i det omfang, det er nødvendigt for at forhindre ulykker. Husk, at du som chauffør øger din egen sikkerhed ved at bære refleksvest, når du bevæger dig rundt om lastbilen. Reflekser er en god og billig livsforsikring i den mørke tid, der nu nærmer sig.

VBG's 5 TIPS TIL SIKKER MØRKEKØRSEL

  1. HOLD HASTIGHEDEN
    Det er betydeligt sværere at bedømme afstand i mørke. Derfor skal du øge sikkerhedsafstanden til forankørende for at være på den sikre side.

  2. TILPAS AFSTANDEN
    Tåge, sne, regn og rusk gør det svært at bedømme afstand, og derfor skal du køre efter forholdene.

  3. HOLD IND OG TAG EN PAUSE
    Gå ud af lastbilen, og få rørt kroppen. Bevægelse og frisk luft gør, at du kan holde koncentrationen længere, så du kan komme trygt og sikkert frem.

  4. REFLEKSER
    Gør det til en vane at gennemgå dine egne og køretøjets reflekser. Reflekser er et optisk følsomt produkt, som af sikkerhedsmæssige grunde skal kontrolleres med jævne mellemrum for at sikre, at refleksevnen er intakt. Når reflekserne udsættes for ydre slid i form af vand, ridser og varme, er det med til at forringe refleksevnen.

  5. KLART LYSENDE FORLYGTER OG REN FORRUDE
    Sørg for, at bilen er fyldt op med sprinklervæske og har nye viskerblade. Det giver et bedre udsyn og øger chancerne for køre mere sikkert. Hold forlygterne rene og fri for ridser, så dit køretøj nemt kan ses af andre trafikanter.

Pas på dig selv og dine medtrafikanter!

 

Vil du have en refleksvest?

Udfyld formularen – så sender vi dig en trafiksikker refleksvest!

 

 

Kommentér dette indlæg

Abonnér på bloggen