Bæredygtige løsninger, der bidrager til at nå de fastsatte klimamål. Innovative løsninger, der imødekommer kundernes reelle behov. Disse to store emner var i fokus på verdens største messe for mobilitet, transport og logistik. Vi deltog naturligvis i IAA TRANSPORTATION 2022 for at følge med i branchen og vise VBG Driver Assist og den nye generation af koblinger.
Transportbranchens udfordringer stiger år for år med krav om øget energieffektivitet og mindre klimaaftryk. Men hvordan skal disse mål nås? Messen vrimlede med produkter og tjenester, hvor innovationer der fremmer klimaneutralitet og elektromobilitet er en del af løsningen. De fleste udstillere havde fundet nøglen til at sikre branchens fremtid ved at finde samspillet mellem effektivitet og bæredygtighed. Såvel de store OEM'er som de mindre opstartsvirksomheder havde forslag til, hvordan dette opnås, i form af forskellige spændende innovative løsninger, der kan komme til at forme branchens fremtid.
På IAA TRANSPORTATION præsenterede vi den nye generation af smarte koblinger og vores nye digitale førerassistentsystem, VBG Driver Assist. Det er et helt nyt system, som bygger på radarteknologi og gør, at lastbilen registrerer trækstangens position og derefter advarer om risikoen for overdrejning og guider føreren ved tilkobling. Systemet giver større tryghed for føreren, sparer tid ved tilkobling og reducerer risikoen for unødige reparationsomkostninger.
Vi har tidligere været på udkig efter, hvad der sker i transportbranchen, på messer lige fra Elmia Lastbil til Commercial Vehicle Show, og alt peger på, at det er de opkoblede tjenester, der allerede har og får en endnu større betydning med hensyn til at maksimere kundernes lønsomhed. Det handler om datadrevne tjenester, der hjælper den ansvarlige for vognparken med at få et helhedsorienteret syn på forretningen. Disse digitale tjenester skaber gode betingelser for at arbejde med intelligente forebyggende foranstaltninger til køretøjer, gods og chauffører. Det kan dreje sig om at indsamle data samt bearbejde og analysere dem for at kunne træffe de rette beslutninger på rette tidspunkt i hele transportkæden.
"Branchen driver resolut den største transformation i sin historie", sagde Hildegard Müller, formand for foreningen af tyske bilproducenter (VDA), i sin åbningstale på messen. Den store omstilling var også et af de emner, der blev diskuteret ved ugens seminarer og paneldiskussioner . Spørgsmål om, hvorvidt brint og/eller elektrificering er den bedste løsning. Forskellige tanker, perspektiver og idéer om, hvordan udfordringen med "the last mile" skal løses, og hvordan intermodalitet og digitale tjenester kan bidrage til at nå transportbranchens mål. Samt flere gode eksempler på, hvordan man udnytter det potentiale, som digitalisering og elektrificering skaber, og hvordan dette har en positiv indvirkning på kundens bundlinje.
Med intelligente transportløsninger, mere digitalisering, mindre CO2-udledning og stræben efter klimaneutralitet tager branchen store skridt mod fremtidens bæredygtige løsninger. "Transport- og logistikbranchen tager nu innovationen ud på vejene – arbejdet med at skabe klimaneutralitet er i fuld gang." Hildegard Müller.
Sammen med dig udvikler vi innovative løsninger for at øge trafiksikkerheden på vejene. Vi har mange idéer, men vil gerne vide, hvilke muligheder du ser for fremtiden. Hvis du har tanker, idéer eller spørgsmål, må du gerne kontakte os!
Glem ikke at abonnere på vores blog for at få besked, når der er kommet et nyt blogindlæg.