Alle chauffører ved naturligvis, hvordan man kobler en påhængsvogn til og fra. Men ikke alle ved, hvordan man gør det på den bedste og sikreste måde. Ved du det?
Visse chauffører er så rutinerede, at de knap nok skal tænke på de forskellige arbejdstrin ved til- og frakobling – det går helt af sig selv. Andre er måske ikke lige så rutinerede og har brug for lidt ekstra tid, både til at gennemtænke, hvad der skal ske, og til at manøvrere lastbilen.
Når vi taler med forskellige chauffører, oplever vi, at der faktisk er en del forskel på, hvordan de tilkobler påhængsvognen. Og selvfølgelig skal den enkelte kunne køre på den måde, der føles bedst – så længe det ikke går ud over sikkerheden. Det afgørende er, at sikkerheden bliver den vigtigste rutine.
Inden man bliver så rutineret, at man kan koble til og fra i søvne, er det godt at øve sig i de forskellige arbejdstrin. På denne måde lærer man den rigtige rutine fra starten. For at hjælpe dig har vi lavet en guide med instruktioner og tips til gøre det lettere at tilkoble påhængsvognen. Her kan du se, præcis hvilke arbejdstrin du skal udføre og i hvilken rækkefølge, for at tilkoblingen foregår så hurtigt, gnidningsløst – og sikkert – som muligt.