AFSTANDEN TIL SERVICE OG REPARATION HAR BETYDNING FOR DIN UPTIME

Del artiklen

Udgifter til service og vedligeholdelse af materiellet skal naturligvis tælles som nødvendige omkostninger i en transportvirksomhed. Men også afstanden til servicepunkter samt servicekvalitet er faktorer, der påvirker din uptime - og dermed din forretnings samlede økonomi.

HVOR LANGT MÅ DER VÆRE TIL NÆRMESTE VÆRKSTED?

Dit køretøj har brug for regelmæssig service og vedligeholdelse, og det sker også, at du rammes af uforudset stilstand. Så hvor langt er du villig eller tvungen til at køre for at få hjælp til service og reparation? Svaret afhænger selvfølgelig af de forhold, du driver din forretning under. Hvis du driver din forretning ude på landet eller i tyndt befolket område, er afstandene til nærmeste kvalificerede værksted ofte noget længere, end hvis dine aktiviteter er koncentreret omkring større byer med mange mennesker og større erhvervsaktivitet.

HAR DU ADGANG TIL DE RIGTIGE KOMPETENCER, NÅR DU HAR BRUG FOR DEM?

Køreafstanden til dit foretrukne værksted har stor betydning for dit tidsforbrug og dermed for dit tab af indtjening på grund af stilstand som følge af driftsstop for service og reparation. Kompetencerne på dit værksted er også en vigtig faktor, der påvirker dine omkostninger. Kendte mærker på lastbildele, der har været på markedet i lang tid, er ofte velkendte for mekanikeren, der skal udføre arbejdet. Desuden er sådanne reservedele lettere at fremskaffe, og mange værksteder har endda de nødvendige reservedele på lager.

KORTE AFSTANDE OG GOD SERVICE GIVER FORDELE

Hurtig og nem adgang til service og reparation er en forudsætning for at komme hurtigt tilbage på landevejen igen. Hvis servicepersonalet har de rigtige kompetencer og hurtig adgang til de nødvendige reservedele, går det endnu hurtigere. Og hvis de desuden anvender originale reservedele af høj kvalitet, reduceres risikoen for nye nedbrud yderligere. Alt dette påvirker din samlede uptime - og dermed virksomhedens rentabilitet.

Hent og læs vores tips om, hvordan du kan påvirke din rentabilitet på en positiv måde.

 

Sådan kan du påvirke din lønsomhed

 

 

Kommentér dette indlæg

Abonnér på bloggen